I dag var Niels Due Jensens Plads fyldt med smil, glade familier, hvide huer og masser af velfortjent stolthed, da vi fejrede årets nyudklækkede studenter fra Bjerringbro Gymnasium.
Nu venter et nyt kapitel fyldt med muligheder, oplevelser og drømme.
Vi ønsker jer alle et kæmpe tillykke og alt det bedste på rejsen videre. Må jeres mod, nysgerrighed og ambitioner føre jer præcis derhen, hvor I drømmer om.
En stor tak til fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted, Poul Due Jensens Fond, for en inspirerende tale til studenterne.
Og en særlig tak til Steffen Drejer og Aase Leisgaard Christensen, som endnu en gang på vegne af Bjerringbro Byforum Detail sørgede for, at rammerne om fejringen var helt i top!
Kig med i galleriet herunder – måske finder du en nybagt student, du kender.
Endnu en gang: Stort tillykke til alle årets studenter!














































































